Radius: Fra
Radius:
km Set radius for geolocation
Søg

Tillykke til Egedals gazeller!

Tillykke til Egedals gazeller!

Der er ingen tvivl om, at mange af vores lokale erhvervsdrivende har det hårdt for tiden – ja, en del er helt lukket ned. Men selv i trange tider er der lyspunkter – og dem skal vi huske at fremhæve og nyde!

Således blev 9 lokale Egedal-virksomheder før jul hædret som såkaldte ‘gazeller’ i Børsens traditionelle kåring. Det er tre flere end sidste år.

Du kan selvfølgelig finde gazellevirksomhederne her i Egedal Virksomhedsguide – to af dem har endda valgt at få den udvidede virksomhedsprofil. Du kan finde HP EL ApS’ profil her og Egedal El ApS’ profil her, hvor du kan læse meget mere om de to virksomheder.

Vi ønsker STORT TILLYKKE til de 9 gazeller:

AJ-Byg ApS fra Smørum
OKJ Projektstyring A/S fra Stenløse
Minerva Imaging fra Ølstykke
HP EL ApS fra Stenløse
Audika ApS fra Smørum
By CONNIEHANSEN ApS fra Ganløse
KJ Supply fra Ølstykke
Gramether & Larsen VVS ApS fra Veksø
Egedal El ApS fra Stenløse

Hvad er kravene for at blive gazellevirksomhed, tænker du måske? Dem kan du se her:

  • Virksomhed skal være et ApS eller et A/S
  • Virksomheden skal mindst have en omsætning på 1 mio. kr. eller komme ud med et bruttoresultat på 0,5 mio. kr
  • Virksomheden skal som minimum have offentliggjort fire regnskaber
  • Virksomheden skal have oplevet vækst i omsætning eller bruttoresultat i hvert eneste af de fire regnskabsår
  • Den samlede sum af det primære resultat i virksomheden skal være i plus
  • Virksomheden skal mindst have fordoblet omsætningen eller bruttoresultatet gennem de sidste fire regnskabsår