Kurt hjælper virksomhederne med at skille sig ud

Kurt hjælper virksomhederne med at skille sig ud

Kurt fra Hardenberger Skilte arbejder hver dag for at andre virksomheder får opmærksomhed og fremstår så professionelle som muligt. Og han gør det så godt, at jeg i dag synes han fortjener et skulderklap!

De flotte nye skilte hos Ølstykke Bageri & Conditori

Jeg har kendt Hardenberger Skilte næsten lige så længe som jeg har drevet virksomhed. Jeg kom med i et lokalt erhvervsnetværk, da jeg var fuldstændig grøn og ingen forstand havde på at drive virksomhed. Her var jeg så heldig at møde Kurt og lære ham at kende. Han var sød til at komme med gode råd og input og bakke op om mit arbejde. Det har jeg sat stor pris på. Hardenberger Skilte var også en af mine første annoncører på Vores Egedal – og det var også Hardenberger Skilte der lavede mine første reklameartikler!

Jeg glemmer aldrig, da jeg hentede min bil efter den havde fået folie! Det var den vildeste oplevelse, at køre afsted i en bil, som var dekoreret med EgedalForum i skønneste stil! Og også at mærke hvilken betydning det havde, at gå fra at være “et projekt” til at fremstå som en professionel virksomhed. Jeg har også fået lavet vinduesdekorationer og tøj til Vores Egedal – ligesom en masse andre lokale virksomheder har. Duckert & Co., Butik Charlotte, Ølstykke Bageri & Conditori, Sternberg VVS, Ditlev-Rent.dk for bare at nævne nogle.

Min oplevelse hos Hardenberger Skilte har altid været, at jeg har fået en ordentlig rådgivning med udgangspunkt i hvad jeg havde brug for. Ikke en standardløsning, men tilpasset både økonomisk og kvalitetsmæssigt efter hvad jeg havde brug for.

Kurt ved hvad han taler om, og han har erfaring i at spørge ind og give gode råd, så jeg føler mig godt tilpas.

Godt igennem Corona

Jeg besøger Kurt, da jeg har fået nyt logo og derfor skal have bestilt nye ting.

Det er som altid hyggeligt at besøge værkstedet. Radioen spiller og der er fuld gang i arbejdet. Jeg bliver dog budt en kop kaffe.

Kurt er glad og lettet over, at han er kommet godt igennem Corona. Han har ikke oplevet den store forskel på omsætningen, når man lægger månederne sammen. I starten mærkede han fra den ene dag til den anden at der blev stille, men i løbet af kort tid begyndte telefonerne igen at ringe.

Han er glad for at hans kunder er fordelt ud i forskellige brancher, og at han både har store og mindre virksomheder og også har opgaver for kommuner og offentlige institutioner. Det gør virksomheden mindre sårbar.

Han viser nogle flotte skilte frem, som han netop har fået produceret for Egedal Kommune.

De vil snart være at finde rundt omkring i kommunen: “Vild med Egedal”.

Jeg bliver endnu engang vild med Hardenberger, da jeg henter mine flotte trøjer, jakke og taske! De har sgu gjort det igen!
At jeg oveni blev positivt overrasket over fakturaen var også bare et plus.

Hardenberger Skilte har lokaler på Svalehøjvej i Ølstykke. Har du brug for reklameartikler, vinduesdekorationer, skilte, tryk på dit tøj – så kan jeg varmt anbefale at tage kontakt til Kurt.

Hardenberger Skilte ApS
Svalehøjvej 5, lejemål 22
3650 Ølstykke
Tlf. 47 17 59 75
E-mail: post@hardenberger.dk

Hjemmeside: https://www.hardenberger.dk/

Dette indhold er sponsoreret. Hardenberger Skilte er virksomhedsmedlem på Vores Egedal. 

Så fantastisk at hente en kasse med Vores Egedal tøj 😀

Fremhævede virksomheder

Loader…