Stenløse-virksomheden Knowledge Partner ApS tilbyder eksperthjælp til små og store virksomheder, der vil optimere og effektivisere deres processer inden for ERP-systemer, særligt Microsoft Dynamics NAV og Business Central.

Knowledge Partner ApS agerer professionel sparringspartner, når det handler om undervisning, procesoptimering og rådgivning i Microsoft Dynamics NAV og Business Central. Virksomhedens konsulenter er fageksperter, der ved alt om, hvor der kan effektiviseres, og hvordan det gribes an, så alle kommer med – og så kunden får konkret udbytte ud af processen.

Virksomheden drives af Jeanette Heckscher Sjølin, som også – i parentes bemærket – sidder i bestyrelsen i Egedal Erhverv. I Knowledge Partner har hun allieret sig med en håndfuld nøje udvalgte samarbejdspartnere.Knowledge Partner ApS | Egedal Virksomhedsguide

Virksomheden sætter en ære i at bruge systemernes standardfunktioner frem for at udvikle nye – og ofte dyre – løsninger. Det giver som regel bedst mening for kunden – både i forhold til behov og økonomi. Ved relativt enkle ændringer i processerne kan man nå rigtig langt ved at bruge Microsoft Dynamics NAV / Business Central.

En virksomhed med klare værdier
For det første overholdes alle aftaler – hvilket ikke altid er en selvfølge i erhvervslivet. Når der indgås en aftale omkring tidspunkt for en leverance, så er en aftale en aftale. Det samme gælder prisen, hvor kunden ikke risikerer ubehagelige overraskelser. Det skyldes, at Knowledge Partner arbejder med faste ydelser til faste priser.

For det andet passer virksomhedens konsulenter ind på alle niveauer. På grund af deres baggrund indenfor regnskab samt erfaring fra “det virkelige liv” i forskellige virksomheder, har Knowledge Partners konsulenter indgående kendskab til arbejdsgangene i en virksomhed. De kan derfor let og hurtigt sætte sig ind i behovene for de forskellige medarbejdere – fra lagermedarbejderen til direktøren.

For det tredje laver Knowledge Partner tidsplaner, der holder. Projektet detailplanlægges og godkendes af kunden inden igangsættelse. På den måde sikres et tæt samarbejde og opfølgning både på tid og økonomi. Derved kender kunden også sine forpligtelser og opgaver i forbindelse med projektet – så tidsplanen kan overholdes.

Du kan læse mere om Knowledge Partner ApS og deres ydelser på virksomhedens hjemmeside.

Anmeldelser

Skriv en anmeldelse

Uddyb gerne din oplevelse
captcha-input
Hvor mange stjerner?
Publicer ...
Din bedømmelse er blevet indsendt
Venligst udfyld alle felter
Captcha check failed