Køb julegaverne lokalt

Køb julegaverne lokalt

Jeg har været på tur rundt i Egedal Centret. I alle butikkerne står søde mennesker klar til at sikre dig de allerbedste gaver til dine nærmeste.

Det er NU du kan gøre den store forskel, når vi taler om at holde liv i vores dejlige Egedal Center og sikre at butikkerne også vil blomstre og måske endda formere sig til næste år!

De lokale butikker er en af vores lokale værdier, og er med til gøre vores område attraktivt – også for tilflyttere.

NU er det nu det virkelig batter! December måned er den måned der bliver brugt allerflest penge i butikkerne – vil du give dem væk til netbutikkerne og de omkringliggende centre?
NEJ! Brug dem lokalt og glæd dig over at du er med til at løfte vores område og give igen for de mange gode oplevelser i løbet af året i Egedal Centret.

Her er et par af mine egne grunde til så vidt det er muligt at købe julegaverne lokalt (også selvom du kan finde nogle af dem billigere på nettet):

Jeg elsker den afslappende og hyggelige stemning i Egedal Centret.
Jeg får den bedste personlige betjening og altid god service i butikkerne (og jeg laver færre fejlkøb, når jeg får god vejledning og inspiration)
Jeg møder altid søde mennesker i Egedal Centret
Jeg elsker det “velkendte” i at handle lokalt
Egedal Centret er en af Egedals største “arbejdspladser” – dem vil jeg gerne støtte. De er også med til at lære vores unge mennesker at komme ud på arbejdsmarkedet, og jeg havde selv mit første fritidsjob i centrets grønthandler i tidernes morgen.
Mine børn elsker at komme i Egedal Centret – der er et andet nærvær, når vi er sammen i centret. Har selv masser af minder fra da jeg selv var barn.
Et butikscenter har indflydelse på efterspørgslen på boligmarkedet og dermed huspriserne.
Gratis parkeringspladser – og 5 minutter hjem
Jeg elsker deres arrangementer i løbet af året ?
Der er masser af gode grunde til at “svinge kortet lokalt” og gøre det med STOLTHED og GLÆDE!

Varme julehilsner
Pernille, Vores Egedal

Fremhævede virksomheder

Loader…